I weekenden 19./20. januar blev der spillet om det Nordjyske Mesterskab for U15 til senior. Skovsgaard Boldklub havde 5 hold kvalificeret til stævnerne.

Lørdag blev U15 Drenge B nummer 4 og U15 Drenge A blev nummer 3 og gik videre til de Jyske Mesterskaber 2./3. februar.

Begge herreseniorhold spillede lørdag NM i C-Rækken, hvor de mødte hinanden i semifinalen, som blev en spændende affære. Den blev afgjort på et golden goal, som gav sejren til Skovsgaard B 2. Senere vandt de også finalen, og er Nordjyske Mestre. De spiller med om det Jyske Mesterskab 2./3. februar.

Søndag sikrede U17 Drenge A sig også det Nordjyske Mesterskab efter 3 sikre sejre. De spiller også JM 2./3. februar.

I weekenden sluttede de øvrige turneringer også, som gav både U13 Drenge A og U14 Drenge B adgang til de Nordjyske Mesterskaber, som spilles om 2 uger.